Dispergeringsmidler: Såsom natriumlignosulfonat og alkylphenolethoxylater; bruges til at forbedre biocidets dispergerbarhed i vand og forhindre bundfældning eller agglomerering af aktive ingredienser.
Chelaterende midler: Såsom EDTA og aminotrimethylenphosphonsyre (ATMP); bruges til at binde metalioner (f.eks. calcium og magnesium) i vandet, hvorved deres negative påvirkning af de aktive ingredienser mindskes og biocidstabilitet forbedres.
pH-justeringsmidler: Såsom svovlsyre og natriumhydroxid; bruges til at justere biocidsystemets pH til det optimale område, hvilket sikrer aktiviteten af de aktive ingredienser (f.eks. udviser natriumhypochlorit topaktivitet ved pH 8-10).
Stabilisatorer: Såsom propylenglycol og glycolethere; bruges til at forlænge biocidets holdbarhed og forhindre nedbrydning af aktive ingredienser.
