Ydeevnen af et ekstraktionsmiddel bestemmes af dets struktur; for at fungere effektivt skal et organisk ekstraktionsmiddel opfylde to kriterier. For det første skal ekstraktionsmolekylet have mindst én funktionel gruppe, der er i stand til at binde med metalioner for at danne et ekstraktionskompleks; almindelige funktionelle grupper har atomer som O, N, P eller S. Disse atomer besidder ensomme elektronpar og fungerer som elektrondonorer, der tjener som koordinerende atomer.
Iltatomer er de mest almindelige funktionelle grupper, der findes i ekstraktionsmidler. For det andet skal ekstraktionsmolekylet indeholde en tilstrækkelig lang carbonkæde eller en benzenring; disse strukturelle træk sikrer, at både ekstraktionsmidlet og det resulterende ekstraktionskompleks er let opløselige i den organiske fase, mens de har lav opløselighed i den vandige fase. Men hvis kulstofkæden er for lang, kan ekstraktionsmidlet blive for tyktflydende eller endda fast, hvilket gør det uegnet til brug. Typisk falder den relative molekylmasse af et ekstraktionsmiddel inden for området 350 til 500.
